Reykjavik International Games, RIG, er et sports-event på Island, der finder sted hvert år.
Jeg hedder Andreas Tonnesen og går i 8. klasse på Nuuk Internationale Friskole. Jeg har valgt at lave en podcast-episode om RIG, fordi jeg selv har været med til det som svømmer både i år, men også sidste år.
Jeg har også valgt emnet, fordi jeg ikke synes, at der er nok, der ved, hvad det er. Hver gang jeg fortæller, at jeg har været til Reykjavik International Games, så spørger de: “Hvad er det?”
I år sendte Nuuk svømmeklub seks svømmere til Reykjavik International Games. Nuuk svømmeklub er den eneste svømmeklub i Grønland.
Jeg har interviewet min ven, Ellen Jeppesen, som også har været med til RIG som svømmer for at høre om hendes indtryk af Reykjavik International Games.
Vil du vide mere om Grønlandske Livshistorier, så send en mail til aluu@groenlandske-livshistorier.dk