Emilie Sørensen og Christa Munk elsker at stå på ski og står meget på ski i Grønland. De to går i 8. klasse på Nuuk Internationale Friskole, men i påskeferien var de på skiferie i Livigno. Her traf de Jesper Berth, der er en af de få danskere, der er anerkendt som italiensk skiinstruktør.
Han fortæller, at han begyndte på alpint skiløb, da han var kun syv år. Han kan også stå på både snowboard og telemarksski, men foretrækker alpint, fordi han kan mere på alpine ski end på for eksempel snowboard.
Nu har han været skiinstruktør i 25 vinterperioder, heraf 16 uger i Livigno. For at blive italiensk instruktør skulle han søge om det og derefter gennemgå adskillige prøver i Italien.
Jesper Berth fortæller også, hvordan en nødløgn blev fortalt videre som en lokal sandhed, men hør selv historien.