Emiliannguaq Nielsen er 18 år gammel og kommer fra Saattut, en bygd med cirka 225 indbyggere lidt nordøst for Uummannaq. Emiliannguaq går i 2.g, den kreative linje, på GUX Aasiaat. Hendes podcast handler om forskellen mellem at bo i en bygd, hvor der en butik, en kiosk og ikke er indlagt vand i husene, men et lille hus med vaskemaskine og brusebad, som de må deles om, og så flytte til en by som Aasiaat med sine mere end 3200 indbyggere, med vand i vandhanerne, butikker og larm fra bilerne. Emiliannguaq har valgt emnet, fordi hun synes, det er interessant at fortælle om forskellene mellem byer og bygder i Grønland.