Seks timer fri, seks timer arbejde – døgnet rundt. Sådan ser hverdagen ud for Rikke Dorph, der er 29 år og sejler som matros -eller befaren skibsassistent, som det hedder i dag – om bord på Sarfaq Ittuk, Arctic Umiiaq Lines kystskib, der sejler langs Grønlands vestkyst.
I de seks fritimer skal hun spise, gå på toilettet og bade, vaske tøj, Skype med sine børn og sove.
Rikke Dorph er opvokset i Ilulissat. Efter skolen tog hun ud og sejle med skoleskibet Georg Stage.
– Det var hårdt, siger hun i podcast-episoden.
Senere blev hun uddannet sætteskipper i på Grønlands Maritime Center i Nuuk. En uddannelse, der tager 18 måneder og gør, at hun må sejle som styrmand og skibsfører på skibe under 3000 ton. Det betyder, at hun må styre Sarfaq Ittuk, men da der ikke er nogle ledige job som styrmand, sejler hun i stedet som matros.
Hendes job er en blanding af hårdt fysisk arbejde i alt slags vejr og at stå oppe på broen og hjælpe styrmanden med at holde udkig.
Livet som matros har store omkostninger for familien. Hun kunne for eksempel ikke være med til sin søns seks års fødselsdag, ligesom hun må melde afbud til mange familiefester.
Grønlandske Livshistorier taler med Rikke Dorph, mens hun er på arbejde på Sarfaq Ittuk. Vi kan høre radio, kaldeanlæg, motorlyde og larmen fra skibet, der sejler gennem isskosserne – men der er også selvfølgelig også plads til at høre om Rikkes liv.
Mens Rikke Dorph fortæller, befinder skibet sig et stykke nord for Maniitsoq med kurs mod Sisimiut, mere præcist lige syd for polarcirklen, som vi nærmer os med 10,4 knob i timen.
